Bliv Frivillig

Bliv frivillig hos Ninjin con. Som frivillig bliver du medlem af et fantastisk team! Du vil skulle hjælpe med at varetage opgaver under connen, som armbånds tjek, hjælpe i Bring&Buy, og være ekstra hænder til quizzer. For at blive frivillig skal du være fyldt 18 år til connens start. Du skal være mødestabil og imødekommende.

Tilmeldingen som frivillig til Ninjin-Con 2025 er nu åben!

Tilmeld dig via dette link, eller scroll ned og tilmeld dig her på siden.

Tilmeldingen lukker d. 17. maj 2025.

Hvad du kan forvente som frivillig:

Ca. 10 timers arbejde i løbet af connen
Fri adgang til connen hele weekenden
Din helt egen t-shirt til evigt eje
Gratis sovesal
Gratis morgenmad
Mulighed for tilkøb af frokost og aftensmad
Adgang til staff lounge

Hvad vi forventer af dig som frivillig:

Du er fyldt 18 år inden connens start.
Du kan arbejde ca. 10 timer i løbet af connen.
Du indbetaler et depositum på 150,- kr. som vil blive tilbagebetalt efter connen, såfremt du har udført dit arbejde.
Du kan vise en ren børneattest som vi skaffer i samarbejde med dig.
Du medbringer det gode humør og er med til at gøre connen et fantastisk sted for alle.